Langt, langt borte, bag ved ordets bjerge, langt fra landene Vokalia og Consonantia, lever de blinde tekster. Adskilt bor de i Bookmarksgrove lige ved kysten af Semantikerne, et stort sprog hav. En lille flod ved navn Duden flyder forbi deres sted og forsyner det med den nødvendige regelialia. Det er et paradisland, hvor ristede dele af sætninger flyver ind i din mund.
Selv den mægtige Fingeren har ingen kontrol over de blinde tekster, det er et næsten uortografisk liv. Men en dag besluttede en lille linje af blind tekst ved navn Lorem Ipsum at rejse til den fjerne Grammatikverden. Den Store Oxmox rådede hende til ikke at gøre det, fordi der var tusindvis af dårlige Kommaer, vilde Spørgsmålstegn og lumske Semikoli, men den Lille Blinde Tekst lyttede ikke. Hun pakkede sine syv versalier, satte sine initialer i bæltet og gik af sted.
Da hun nåede de første bakker i de Kursiviske Bjerge, fik hun en sidste udsigt tilbage over bjerglinjen af sin hjemby Bookmarksgrove, overskriften af Alfabetbyen og underteksten af sin egen vej, Linje Allé. En retorisk spørgsmål løb medlidenhed over hendes kind, så fortsatte hun sin vej. På sin vej mødte hun en kopi. Kopien advarede den Lille Blinde Tekst, at hvor den kom fra, ville den være blevet omskrevet tusind gange, og alt, hvad der ville være tilbage fra dens oprindelse, ville være ordet “og”, og den Lille Blinde Tekst skulle vende om og vende tilbage til sit eget, sikre land. Men intet, som kopien sagde, kunne overbevise hende, og derfor gik der ikke lang tid, før et par lumske Kopiskrivere overfaldt hende, gjorde hende beruset med Longe og Parole og slæbte hende ind i deres bureau, hvor de misbrugte hende til deres