Langt, langt borte, bag ved ordets bjerge, langt fra landene Vokalia og Consonantia, lever de blinde tekster. Adskilt lever de i Bookmarksgrove lige ved kysten af Semantikken, et stort sproghav. En lille flod ved navn Duden løber forbi deres sted og forsyner det med nødvendige regelenheder. Det er et paradisiakisk land, hvor stegte sætninger flyver ind i din mund.
Selv den almægtige Pointer har ingen kontrol over de blinde tekster, det er et næsten uortografisk liv. En dag besluttede en lille linje af blind tekst ved navn Lorem Ipsum dog at rejse til den fjerne Grammatikverden. Den store Oxmox rådede hende til ikke at gøre det, fordi der var tusindvis af slemme Kommaer, vilde Spørgsmålstegn og lumske Semikola, men den Lille Blinde Tekst lyttede ikke. Hun pakkede sine syv versalier, puttede sin initial i bæltet og begav sig på vej.
Da hun nåede de første bakker af de Kursiverede Bjerge, fik hun et sidste blik tilbage på skyline af sin hjemby Bookmarksgrove, overskriften af Alfabetlandsbyen og underlinjen af sin egen vej, Linje Alléen. En ynkelig retorisk spørgsmål løb ned ad hendes kind, så fortsatte hun sin vej. På sin vej mødte hun en kopi. Kopien advarede den Lille Blinde Tekst om, at hvor den kom fra, ville den være blevet omskrevet tusind gange, og alt hvad der var tilbage fra dens oprindelse ville være ordet “og” og den Lille Blinde Tekst burde vende om og vende tilbage til sit eget sikre land. Men intet af, hvad kopien sagde, kunne overbevise hende, og så gik der ikke længe, før nogle snedige Kopicforfattere overraskede hende, gjorde hende fuld af Longe og Parole og slæbte hende ind i deres bureau, hvor de misbrugte hende til deres